Danmark
  Søg
Startside Virksomheden Løsninger Nyheder Events Karriere Trends & Insights
 
  Relaterede oplysninger  
  Trends & Insights  
       
       
 
Nyheder    >    25. maj 2007

Årets produktlancering 2006

Nielsen kårer årets bedste produkt-lancering:

Stimorol går foran - Fusion er en succes

25. maj 2007

Maj 2007, København: Det nye tyggegummi ”Fusion” fra Cadbury Schweppes har indtaget markedet med storm. Cadbury Schweppes sidder allerede på en stor andel af markedet for tyggegummi og har med det nye tyggegummi ”Fusion” slået sig fast som markedets tyggegummikonge.

Hvert år måler Nielsen, hvilke nye produkter der har indtaget markedet med størst succes og kårer årets bedste produktlancering. Den endelige vinder af konkurrencen er udvalgt blandt fire produktlanceringer, der på hver deres måde har opnået bemærkelsesværdige resultater. De nominerede til Årets Produktlancering var Samsøgaard fra KiMs, Knorr Vie fra Unilever, Stimorol Fusion fra Cadbury Schweppes og Rug Fras fra Quaker.

”Vi uddeler denne pris for at anerkende det dagligvaremærke, som i sin lanceringsperiode nåede det flotteste resultat – både set med producentens og detailhandlerens øjne. Årets produktlancering 2006 går til Stimorol Fusion fra Cadbury Schweppes, der, udover at præstere et bemærkelsesværdigt resultat, også skilte sig ud blandt de nominerede produkter ved samtidig at være et yderst innovativt produkt, der benytter sig af helt ny teknologi inden for sit område”, udtaler Anis Zouzou, Manager, FMCG Client Service.

Nielsens ScanTrack dagligvareindeks viser, at Stimorol Fusion i sin lanceringsperiode har opnået en bemærkelsesværdig markedsandel i en produktkategori, som samtidig er vokset med ca. 14%.

Anis Zouzou, Manager, FMCG Client Service, forklarer produktets innovative karakter således: ”Fusion er en lille sag med stor smag. Til forskel fra almindelig tyggegummi fusionerer ”Fusion” to smage til endnu en tredje smag, mens man tygger på det. Man får altså tre smagsoplevelser med det samme tyggegummi”, udtaler Anis Zouzou, Manager, FMCG Client Service.

Lanceringsperioden strækker sig over 12 uger i 3. kvartal, 2006

Om ACNielsen

ACNielsen er en del af The Nielsen Company og er verdens førende leverandør af markedsinformation.  Virksomheden er aktiv i mere end 100 lande og tilbyder målinger og analyser af markedsudviklingen og forbrugertrends. Med hjælp fra ACNielsen’s markedsundersøgelser, produkter, analyseværktøjer og professionelle konsulenter, gør vi vores kunder bedre i stand til at forstå konkurrencen på markedet og afdække nye muligheder der optimerer både marketingsstrategier og salgskampagner.

Om The Nielsen Company

The Nielsen Company er en global informations- og medievirksomhed med ledende markedspositioner og anerkendte Brands indenfor marketinginformation (ACNielsen), medieinformation (Nielsen Media Research), forretningspublikationer (Billboard, The Hollywood Reporter, Adweek) og Trade Shows. Nielsen er en privatejet virksomhed der har mere end 42.000 ansatte og er repræsenteret i mere end 100 lande, med hovedkontor i Harleem, Holland og New York, USA.

 


Tilbage til toppen


Send denne side pr. e-mail



Kontakt

Anis Panduro Zouzou

Anis.zouzou@nielsen.com
Tlf: 77882307; Mobil:40406291



© The Nielsen Company Fortrolighedspolitik     Vilkår for anvendelse     Hjælp     Kontakt