Danmark
  Søg
Startside Virksomheden Løsninger Nyheder Events Karriere Trends & Insights
 
  Relaterede oplysninger  
  Trends & Insights  
       
       
 
Nyheder    >    25. april 2007

Helse, skønhed og personlig pleje

Mændene må også gerne være med

Presset på at skulle se godt ud er større en nogensinde før

Vi gør det fordi vi får det bedre med os selv

25. april 2007

Ny global forbrugerrapport om personlig pleje og brugen af helse– og skønhedsprodukter(1) er netop offentliggjort. The Nielsen Company har spurgt 25.408 internetbrugere i 46 lande(2) om deres forbrug af helse- og skønhedsprodukter, hvor de køber dem og hvad der påvirker deres valg af produkt.  Nielsen har desuden spurgt om respondenternes holdninger til personlig pleje, hvorvidt de oplever et pres på at skulle se godt ud, om det er i orden for mænd at bruge tid og penge på personlig pleje og hvorfor man investerer i personlig pleje.

Undersøgelsen viser, at 60% af de adspurgte danske internetbrugere køber helse– og skønhedsprodukter, hvilket ligger under det regionale (EMEA(3)) gennemsnit på 74%. De tre Nordiske lande, Sverige, Norge og Danmark, er de lande, sammen med Holland, hvor flest forbrugere tilkendegiver, at de ikke køber helse- og skønhedsprodukter (Danmark 40%, Sverige 41% og Norge 43%). Til sammenligning svarer kun 7% af de spanske forbrugere, at de ikke køber helse- og skønhedsprodukter.

Men hvor går de 60%, der køber helse- og skønhedsprodukter, så hen når de skal gøre deres indkøb? Den danske forbruger foretrækker at købe sine helse- og skønhedsprodukter i en specialforretning (frisør, skønhedsklinik, materialist, m.fl.). (67%) Herefter er de foretrukne indkøbssteder Supermarkedet (51%) og Apoteket(50%).

Og hvad afgør så forbrugernes valg når de står i butikken? Hele 67% af de danske forbrugere svarer, at deres valg af skønhedsprodukter afhænger af deres foretrukne kosmetikmærke.  Herefter er det mest hyppige kriterium for valg af produkt - prisen (48%). På en tredje plads, over hvad der er afgørende for valget af produkt, ligger venners anbefalinger af produktet (41%).

Men hvilken type produkter går forbrugeren efter – vil vi have dagligvareprodukter eller går vi efter de eksklusive og dyre mærker? Ivar Michaelsen, Administrerende Direktør, The Nielsen Company, udtaler: ”Generelt mener en fjerdedel af de danske forbrugere, at dagligvareprodukter ikke er nær så gode som de eksklusive dyre mærker. Til gengæld er blot en syvendedel overbeviste om, at det ikke gør nogen forskel om man bruger det ene eller det andet. Over halvdelen af de adspurgte mener, at dagligvareprodukter, til en vis grad, kan siges at være lige så gode som dyre eksklusive mærker”.

Og hvorfor køber vi disse helse- og skønhedsprodukter? Nielsen’s globale forbrugerrapport ser nærmere på de overvejelser den enkelte forbruger gør sig, når det handler om personlig pleje. Undersøgelsen viser, at forbrugere i dag mener, at presset på at skulle ”se godt ud” er større end i vores forældres tid – det mener 72% af de danske internetbrugere i hvert fald. Dette ligger tæt på det regionale (EMEA) gennemsnit på 75%. De svenske forbrugere er dog en anelse mere presset – hele 81% svarer bekræftende på, at presset på at ”se godt ud” i dag er større end tidligere.

Desuden er de adspurgte forbrugere generelt enige om, at mænd i dag er mere interesseret i personlig pleje end de har været tidligere - 92% af de adspurgte danske forbrugere mener at dette er tilfældet. Og det er også helt i orden, at mænd bruger tid og penge på personlig pleje – det mener 91% af de adspurgte danskere i hvert fald. Det regionale (EMEA) gennemsnit for dette ligger på 79%.

”Undersøgelsen viser, at de danske forbrugere, sammenlignet med det regionale gennemsnit, er lidt mere tilbageholdende med at investere i helse – og skønhedsprodukter. Til gengæld kan vi se, at dem der investerer i disse produkter, er helt med på trenden. Ifølge undersøgelsen er antallet af danske forbrugere der synes det er helt i orden, at mænd bruger både tid og penge på personlig pleje, det højeste for hele regionen (EMEA)”, udtaler Ivar Michaelsen, Administrerende Direktør, The Nielsen Company.

Og hvorfor investerer vi så i personlig pleje? 70% af de danske forbrugere svarer, at de gør det fordi de får det bedre med sig selv, 59% gør det for deres partner og kun 36% svarer, at det er fordi de ønsker at tiltrække en partner.

Og hvis nu penge ikke var et problem, hvad ville vi så vælge at forkæle os selv lidt mere med? Hele 60% af de danske forbrugere svarer, at de ville bruge flere penge på kropsmassage. 44% ville bruge flere penge på ansigtsbehandling. Men det er ikke blot de danske internetbrugere der ville investere noget mere i kropsmassage, hvis ikke penge var et problem – dette er en tendens der ses i hele regionen (EMEA) (60%).

Om Nielsen’s Globale Online Undersøgelse

Nielsen foretager en global online spørgeskemaundersøgelse to gange årligt, i november og maj. Denne undersøgelse er den største af sin slags. Undersøgelsen har fokus på at måle nuværende forbrugertillidsniveauer, forbrugsvaner og tendenser, samt forbrugernes primære bekymringer på tværs af 46 lande og omfatter 25.408 respondenter. Undersøgelsen inkluderer Europa, Asia Pacific, Nord Amerika og de Baltiske lande.

Data indsamles gennem online undersøgelser over nettet og i de fleste lande er stikprøven ca. 500 - bortset fra Kina, Frankrig, Tyskland, England og USA, hvor den er ca. 1.000. Fejlmargin (ved 95% konfidensinterval) ved en stikprøve på 500 personer er +/- 4,4%, mens det tilsvarende er +/- 3,1% ved en stikprøve på 1.000 personer. På globalt niveau, for den samlede undersøgelse, ligger denne fejlmargin på blot +/- 0,6%.Undersøgelsen gennemføres over nettet og resultaterne er vejet op så det matcher et lands/regions befolkningsprofil ift. køn og alder for internetbrugere. Internetpenetrationen for den danske befolkning ligger på 69,2%.

Om ACNielsen

ACNielsen er en del af The Nielsen Company og er verdens førende leverandør af markedsinformation.  Virksomheden er aktiv i mere end 100 lande og tilbyder målinger og analyser af markedsudviklingen og forbrugertrends. Med hjælp fra ACNielsen’s markedsundersøgelser, produkter, analyseværktøjer og professionelle konsulenter, gør vi vores kunder bedre i stand til at forstå konkurrencen på markedet og afdække nye muligheder der optimerer både marketingsstrategier og salgskampagner.

Om The Nielsen Company

The Nielsen Company er en global informations- og medievirksomhed med ledende markedspositioner og anerkendte Brands indenfor marketinginformation (ACNielsen), medieinformation (Nielsen Media Research), forretningspublikationer (Billboard, The Hollywood Reporter, Adweek) og Trade Shows. Nielsen er en privatejet virksomhed der har mere end 42.000 ansatte og er repræsenteret i mere end 100 lande, med hovedkontor i Harleem, Holland og New York, USA.

_______________________________________________

(1) Dette er en generel kategori der dækker over alt hvad forbrugeren køber for at forbedre og pleje sit ydre (make up, hudpleje, hårplejeprodukter, m.m)

(2) 46 lande i undersøgelsen: Argentina, Australia, Austria, Belgium, Brazil, Canada, Chile, China, Czechs Republic, Denmark,  Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hong Kong, Hungary, India, Indonesia, Ireland, Italy, Japan, Korea, Latvia, Lithuania, Malaysia, Mexico, Netherlands, New Zealand, Norway, Philippines, Poland, Portugal, Russia, Thailand, Singapore, South Africa, Spain, Sweden, Switzerland, Taiwan, Turkey, UAE, United Kingdom, US and Vietnam

(3) EMEA: Europe, MiddleEast & Africa

 


Tilbage til toppen


Send denne side pr. e-mail



Kontakt

ACNielsen

Ivar Michaelsen,
Administrerende Direktør

ivar.michaelsen@nielsen.com

Tlf. +45 7788 2200


© The Nielsen Company Fortrolighedspolitik     Vilkår for anvendelse     Hjælp     Kontakt