En kvalitativ undersøgelses implikationer rækker langt ud over de mennesker, som deltager ved testens gennemførelse og de mennesker der i din virksomhed efterfølgende modtager afrapporteringen og vores præsentation af resultaterne. Det er afgørende for os at den indsigt og viden, vi skaber, bringes videre i din organisation, bliver anvendt og bragt til live alle de steder, afdelinger etc., den er ment til at gøre gavn i.
I forbindelse med langt de fleste kvalitative projekter tilbyder vi en efterfølgende implementeringsworkshop, hvor de relevante parter i din virksomhed arbejder aktivt med resultaterne. Det kan være medarbejdere, salgsfolk, beslutningstagere eller eksterne partner som reklame- eller mediebureauer. Formålet er dels at nedbryde eventuelle barrierer eller uklarheder i forbindelse med undersøgelsens implikationer, dels effektivt og indenfor en kort tidshorisont at nå frem til de konkrete beslutninger, der skal tages på baggrund af den givne undersøgelse.
En implementeringsworkshop gennemføres i et tæt samarbejde mellem dig som analysekøber og ACNielsen – typisk i direkte forlængelse af den egentlige afrapportering. Moderator spiller en aktiv rolle i forhold til tilrettelæggelse og styring af seancen, så der sikres fuldt udbytte og commitment i din organisation.
|