|
Fælles for alle typer fokusgrupper er, at deltagerne inspirerer hinanden til at se nye dimensioner og være kritiske og konstruktive over for det emne eller produkt, der diskuteres. Fokusgruppen danner et dynamisk forum, hvis åbne struktur medfører, at der kommer synspunkter på bordet, som hverken du eller vi på forhånd har været i stand til at forudse, identificere eller definere. Fokusgrupperne er altså udforskende i deres form, og resultaterne er ikke givet på forhånd, men skabes i en proces mellem deltagerne og moderator.
Ved at overvære fokusgrupperne via one-way mirror får du en enestående mulighed for at opleve, hvordan forbrugerne tænker og ved at høre deltagernes egne ord erfarer du, hvorfor de reagerer og opfører sig, som de gør.
Hvad kan fokusgrupper anvendes til?
Produktudvikling
- Hvilke potentialer har dit mærke eller produkt?
- Hvilke muligheder er der for at nytænke og udvide produktporteføljen?
Produktafprøvning
- Hvad er forbrugernes oplevelse af dit produkt?
- Hvad synes forbrugerne om emballagen, smagen eller navnet?
Kommunikationstest
- Hvordan opfatter forbrugeren din kommunikation?
- Hvilket indtryk efterlader din reklame?
- Hvilket sprog skal du tale til målgruppen?
- Virker din website, din annonce, dit tv-spot eller dine outdoor-annoncer efter hensigten?
Markedsafdækkende undersøgelse
- Hvilket kendskab har forbrugerne til dit produkt?
- Hvorfor køber de dit eller konkurrentens produkt?
- Hvordan positionerer du dig bedre på dit marked?
Vurdering af nye serviceydelser inden for alle sektorer
- Hvad forventer forbrugerne af bestemte serviceydelser?
- Hvordan skal nye serviceydelser kommunikeres?
Imageanalyser
- Hvordan opfatter forbrugerne dit produkt/din virksomhed?
- Hvordan kan den opfattelse ændres?
Tilbage til toppen
|